|
UNG 1930-1950
Af Jens-Emil Nielsen Illustreret af ca. 100 fotos
98 sider
159.20 kr. uden moms
199.00 kr. med moms
ISBN 9788790184582
|
Bogen er desværre udsolgt.
7. og sidste bind i Ungdoms-krøniken handler bl.a. om: Polariseret ungdom i en krisetid. 50 % af de unge uden arbejde i 1933. Vandrefugle - en sund ungdom med sang på læben. Cyklen er selve friheden sat på hjul. Svømmepigerne bliver nationens sportshelte. Louis Armstrong kaldes en brøleabe fra junglen. Mode i krise-tider: Længere kjoler og bar ryg. Lærer fyres for at give seksualundervisning. Unge, døde modstandshelte. Swingpjatternes muntre oprør. Leo Mathisen i spidsen for dansk jazz. Unge danskere kæmper frivilligt på Østfronten. Tyskerpiger bliver kaldt feltmadrasser. Fodbold med fjenden og så OL-bronze i 1948. Genbrug med frakker af lagner, og så kommer bikinien. Rekord i børnefødsler og kønssygdomme. |
|
"Små uventede og muntre depoter i den løbende fortælling, og der er en vrimmel af velvalgte illustrationer... en fin afrunding på en fin serie. Uprætentiøs, men pædagogisk danmarkshistorie for nysgerrige sjæle af alle aldre og køn."
|
Hans Hertel, POLITIKEN
|
"Bogen favner bredt, indbydende og panorerende, et mix af korte tekster og et righoldigt billedmateriale. Den kan dels læses af interesse, dels understøtte undervisningen i folkeskolens ældste klasser... historieskrivning i øjenhøjde i en introducerende fremstilling der udover at være en fin "appetizer" til videre læsning tillige illustrerer de store forandringer der er sket i Danmark i løbet af godt 50 år."
|
Finn Windfeldt Hansen, lektør, Dansk BiblioteksCenter
|
"Forfatteren associerer sig gennem årene, foretager fornuftige og ind imellem overraskende valg i stoffet, skriver dernæst i et lettilgængeligt sprog. Oplysende underholdning".
|
Per Pilekjær, Nordjyske
|
"Bogen er hurtigt læst og med masser af illustrationer, så den skal nok blive flittigt brugt til diverse skoleopgaver og emneuger, og lærerne vil være glade, for der er masser af korte kapitler, hvoraf halvdelen ca. er fotos, så der er emner for enhver smag."
|
Trine Grejsen, historie-online.dk
|
"Ved at slå de to begivenhedsrige årtier sammen har han stillet sig selv en vanskelig opgave, fordi stofmængden er overvældende. Ikke desto mindre føler man efter endt læsning, at man får god besked om det meste... må ligesom de foregående i serien være et must for ethvert skolebibliotek."
|
Knud Erik Pedersen, Skolebiblioteket
|
"Jens-Emil Nielsen har udsendt sidste bind af 7 om ungdommens historie i det 20. århundrede... Og lad det være sagt med det samme: bøgerne rummer et stort undervisningspotentiale enten enkeltvis eller til et tema... Hver bog er udstyret med et righoldigt illustrationsmateriale... Alle bøgerne har en række fælles temaer... Og det er her bøgerne for alvor ville kunne finde anvendelse i undervisningen. Og vel at mærke emner der er vedkommende for eleverne fordi de berører deres egen dagligdag og drejer sig om emner, der er vedkommende for dem... Bøgerne anbefales hermed varmt til skolens bibliotek - der vil være mange elever og lærere som kan få glæde af dem."
|
Peder Wiben, Noter, Gymnasiernes Historielærerforening
|